Vælg en side
123a

Hvis du vil give dig selv en gave for livet, skal du overveje at studere i udlandet. Og hvis du vil give din kommende arbejdsplads en gave for livet, skal du overveje at studere i udlandet. 

Det er ikke sikkert, du finder et universitet, der er betydelig bedre end det danske universitet, du studerer på. Men det betyder slet ikke, at du ikke lærer nye ting, som du aldrig ville kunne have lært i Danmark. 

Du lærer en ny kultur, forbedrer dine sprogkundskaber, lærer nye bekendtskaber, lærer et nyt marked at kende og kan potentielt finde et universitet, der er blandt verdens bedste.   

   

klassisk

Et semester eller hele din studietid i udlandet

Generelt er de danske universiteter højt placeret, når der årligt skal vurderes, hvilke universiteter der er de bedste i verden. Med placeringer på omkring top-100 er der en del rum for forbedring. 

Tager du syd, vest eller øst for Danmark, vil du kunne finde et væld af universiteter, som tilbyder et semester, bachelor, kandidat eller ph.d. i dit felt på et højere niveau. Det kan være, at universitetet har flere midler. Det kan være, de har en tradition for at være stærke på dit fag. Der kan være politiske årsager til, at de bedste undervisere kommer til netop dette universitet osv. 

Der vil næsten altid være et universitet, som er bedre eller kan mere, end det universitet du er på lige nu. Hvis ikke dit valg af universitet er bedre, vil du dog stadig kunne få en masse ud af det. 

Det kan være en bolig i Sydspanien tæt på dit universitet, som du ikke kan holde fingrene fra mens eller efter studiet. Det kan være partner, venner eller kulturelle indtryk, som danner rammer for dit professionelle som private liv igennem resten af dit liv. 

At lære et nyt land at kende, et andet sprog og en anden kultur er som at få verden vist med helt nye briller. Noget, som alle virksomheder vil kunne drage brug af. 

universitet

Hvor skal destinationen gå til? 

Næste spørgsmål er så, hvor du skal drage hen. 

Det første spørgsmål må selvfølgelig dreje som om universitetet. Derefter skal du lægge dine kræfter i at finde en destination, hvor du vil føle dig tilpas, udfordret og have den største oplevelse. 

Mange studerende vælger at tage et sted hen, hvor priserne ikke er så høje som i Danmark. På den måde kan du leve af din SU og finde lidt økonomi til at se mere af landet. 

Men valg af land skal selvfølgelig handle mere om, hvilke lande du finder interessante. Det kan være grundet den unikke kultur, de har der. Det kan være markedet, som er særlig unikt der. Der kan være naturen, som kan undersøges bedre der eller lignende. Vælg med hovedet og med hjertet.